Little King's Story

"Dear King, you suck! You are a world class jerk!" Beskeden kommer fra en mavesur konge i den nordlige region af mit kongerige Alpoko, hvilket han afslutter med at kalde Aljerko. Min overraskelse er dog ikke stor, for på dette tidspunkt har jeg allerede oplevet situationer, og mødt personligheder som helt og holdent matcher denne lumre stil.

Der er Mr. M. - The Naked Troubadur, som rejser kongeriget rundt med sine musikinstrumenter og kryptiske sange. Der er Priest of Soups som ikke kun kræver, at jeg bygger ham en kirke, men også afslutter enhver sætning med "Ramen!". Og så er der selvfølgelig stjernen over dem alle, min rådgiver og førstekommandant Howser Oreganostein og hans trofaste tyr Kampbell, der med evig iver fortæller om glæderne ved verdensdominans.

Inden du læser videre bør du lige smage lidt på ordet verdensdominans, for hvornår har du sidst oplevet, at det ikke var associeret med død og ødelæggelse? Sådan er det dog ikke i Little King's Story, der i stedet lader dig træde i rollen som den lille blonde dreng, der på mystisk vis er havnet i denne kulørte verden med en kongekrone på hovedet.

Det bliver dog aldrig mere royalt end at kongehuset ligner et legeskur, slået sammen af et par tilfældige bjælker. Indenfor er hjørnerne fyldte med spindelvæv, og kongen selv sover på en seng med lidt hø som madras. En trone er der dog, og fra denne kan man via sin klokke ringe efter en af de tre rådgivere Liam, Verde og Howser, der hver ofrer deres ekspertiser i nationens navn.

Verdensdominans kræver dog udvidelse af kongedømmets grænser, og dette kræver at man drager på eventyr. Da kongen hverken kan forsvare sig selv eller er til manuelt arbejde, skal man dog lige huske, at have sine medfølgere med, og disse kan hurtigt jobtrænes ved at bygge de rigtige huse i hjembyen.

Krigerne står klar til at forsvare kongen mod alt fra levende radiser til spøgelseskøer og naturligvis fjendtlige konger, mens tømrerne kan bygge broer og altmuligmændene udgrave huler for gemte skatte. Dette er dog kun nogle af de først jobs man får mulighed for at give sine undersåtter, og da antallet af personer man kan tage med på eventyr er begrænset, gælder det om hele tiden at have en balanceret gruppe i forhold til den forestående opgave.

Opgaverne spreder sig fra at bygge specifikke bygninger til optjening af guld og naturligvis erobring af de andre kongeriger. Guld kan skaffes via husleje, men hurtigere er det at drage på opdagelse, efter de skatte der er spredt ud over det hele. Invasionen af fremmede kongeriger klares dog kun ved at drage i krig, og det er faktisk spillets svageste element.

At sende sine krigere i kamp, gøres på præcis samme måde, som når en tømrer sættes på en opgave, og et peg på fjenden og et klik er nok. Ønsker du at dine tropper skal overleve, skal du dog time angrebene og trække dem tilbage når fjenden forsøger et modangreb, og det er faktisk et af spillets svageste elementer. Oftest mister man nemlig overskueligheden, når mere end en soldat banker løs på fjenden, og derfor må gang og gang igen se sin hær blive drastisk formindsket, uden rigtig at kunne gøre noget ved det.

På trods af sin unge alder, er den drengede konge tilsyneladende den mest intelligente person i hele kongeriget, og når man med sit scepter har udpeget en person til at være en del af holdet, løber de tankeløst efter dig alle steder hen. Derfor bliver det heller aldrig sværere, at sætte dem i arbejde end at pege og trykke, hvorefter undersåtterne selv finder ud af opgaven hvis de er egnet til den.

Hvis du stadig ikke kan gennemskue hvor charmen i Little Kings Story ligger, gør du bedst i at holde dig for hovedet, at de nærmeste spilsøskende er serier som Animal Crossing, The Sims og Kingdom for Keflings. Alpoko er en tilbagelænet kongerige, der kun avancerer i status når du har tid, og selvom en indbygger eller to godt kan råbe op om mangler, behøver du aldrig foretage dig mere end du ville på årets varmeste sommerdag.

Helt uden problemer er kongeriget dog ikke, og foruden den førnævnte manglende overskuelighed, er også den kunstige intelligens særdeles mangelfuld. Alt for ofte oplevede jeg derfor hvordan jeg lige pludseligt havde mistet det halve af mit følge, fordi de havde sat sig fast bag tilfældige træer og sten på vejen. Kombinerer man pludseligt manglende mandskab med særdeles udfordrende kampe mod fjendtlige konger, er her en god recept på frustration i en eller tilbagelænet spilverden.

Little King's Story er ikke for alle, og nogen vil ganske simpelt mene at der forgår for lidt, at stilen er for barnlig og at charmen er for skæv. Andre vil finde charmen uimodståelig, den grafiske stil farvefyldt og glad, og udfordringen velkommen. Jeg selv ligger lige et sted midt i mellem. Jeg kunne sagtens have undværet fejlene, og synes gennemgående at lånene fra andre spil er for tydelige, men må også erkende at jeg stadig ikke aner hvordan min spilletid for længst har sneget sig forbi de 20 timer. Giv derfor Alpoko og i særdeleshed Howser Oreganostein en chance, hvis genren tiltaler dig, du vil ganske sikkert ikke fortryde det.